Stenbruddet på Tjurkö

Tjurkø er den yderste af 3 øer der er bundet sammen med broer, og der er ganske skønt.

Indtil 1862 levede Tjurkö et stille liv, som de fleste andre øer i skærgården.
Men i 1862 opdagede en befæstningsofficer, F H Wolff, der arbejdede for den preussiske krone, denne “sten i havet” af letknækkelig og holdbar granit.
Dens nærhed til Tyskland og gode eksportmuligheder fik ham til at se store fremtidsmuligheder.
F H Wolff tog afsked med kronen og startede sit eget stenimperium, som skulle blive meget kendt. Der blev bygget en havn, kontorer, smedjer, boliger osv. på godset, og stenbrydningen tog fart.
Det blev snart klart, at den indfødte arbejdskraft ikke var tilstrækkelig, så der blev rekrutteret stenarbejdere fra forskellige steder. Tyskere og italienere kom til Tjurkö for at bryde og hugge sten, og navnene Georgio, Mazetti og andre minder os stadig om den tid.

For at øge arbejdsstyrken indgik F H Wolff en aftale med fængselsvæsenet om at ansætte fanger fra fængselsvæsenet i stenindustrien på Tjurkö – Krono-arbejdsstyrken. Der blev bygget barakker til Krono-arbejdsstyrkens ca. 600 mand, der blev bygget kantiner, boliger til officererne i Krono-arbejdsstyrken, og der blev bygget en kirke.

En rigtig guldalder begyndte i slutningen af 1880’erne, og Tjurkö fik tilnavnet Guldön. På dette tidspunkt blev der transporteret enorme mængder sten med tre dampskibe og tre sejlskibe, hvoraf en stor del gik til Tyskland. Store dele af Kielerkanalen er bygget af sten fra Tjurkö.

Omkring århundredeskiftet begyndte virksomheden at få problemer, og aktiviteten aftog. Første Verdenskrigs udbrud blev en katastrofe for virksomheden, og den kom aldrig på fode igen. Stenbrydningen fortsatte i mindre omfang indtil begyndelsen af 1950’erne, hvor den sidste sten blev hugget.

I dag er der ikke meget tilbage af den oprindelige by, men Blekinge Länsmuseum har indrettet en lille udstilling, og nogle bygninger minder om dengang. Tilbage er dog de store stenbrud og de store bunker af skærver, der ligger rundt omkring i landskabet. Der er også Tjurkö Kirke, som blev bygget til mændene fra Krono-arbejdsstyrken, og i den er der flere interessante genstande, bl.a. en altertavle malet af en af fangerne.

_{Kilde: Tjurkö Intresseförening}