Dette er en lækker gratineret LCHF-inspireret ret. LCHF står for Low Carb High Fat, hvilket indebærer, at man begrænser indtaget af kulhydrater og spiser mere fedt og protein.
Sådan gør du
- Pil og hak løgene, svits dem på en pande med lidt smør, indtil de er bløde, og pres hvidløgsfeddene i.
- Skru op for varmen, tilsæt farsen og brun den.
- Tilsæt de flåede og hakkede tomater, oregano, vand og kalvefond, lad det simre i ca. 10-15 min., og smag det til med salt og peber.
- Bland cremefraiche med reven mozzarella og smuldret fetaost, og smag det til med salt og peber.
- Hæld farsen i Omniaformen. Læg derefter ostecremen ovenpå og til sidst tomaterne skåret i halve og lidt oregano.
Tilbered retten ved svag varme i ca. 30 min. Lad den køle af et øjeblik inden servering, og servér den med en lækker salat.
Ingredienser
500 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1 (400 g) dåse flåede og hakkede tomater
1 dl vand
1 spsk. koncentreret kalvefond
2 spsk. tørret oregano
Salt og peber
Smør til stegning
2 dl cremefraiche
2 dl revet mozzarella
100 g fetaost
Salt og peber
7-8 cocktailtomater
Oregano