Sommertur 2023

Forberedelsen havde været lang, flere måneder… og så alligevel ikke! Vi havde snakket lange aftener om hvor vi skulle køre hen – Sverige (igen!), Norge OG Sverige eller bare drøne op langs den svenske vestkyst for hurtigt at komme ind i Norge? Vi landede først på en afgørelse få dage inden vi skulle afsted – bl.a. fordi vi jo har den lille campinghund med os; der er nogle regler for vaccinering/ormekur inden vi krydser grænsen:

Norge er dokumenteret fri for rævens dværgbændelorm, og derefter er der krav om, at en hund skal have en ormekur inden indrejse. Den skal behandles højst 120 timer og mindst 24 timer inden tidspunktet for indrejse i Norge. Det skal være en dyrlæge, der giver behandlingen. Dyrlægen vil herefter notere det i hundens pas.

Dette gjorde det lidt omstændigt syntes vi og ville være lidt af en show-stopper for os mht. spontaniteten, da vi ikke var sikre på hvor og hvornår vi ville krydse grænsen til Norge, hvorfor vi valgte at blive i Sverige. Til gengæld gav det os muligheden for at komme længere op ift. vores forårstur, hvor vi ”kun” kom op omkring Nyköping. Nu er det ikke et mål i sig selv, at komme langt op i landet, men jo længere man kommer op, jo federe er naturen bare og mulighederne for at fricampe er tillige det meget større.
Når man fricamper er et af problemerne, at de populære pladser hurtigt er ”optaget” da der typisk kun kan holde 2-4 vans, men da vi jo har en lille CV fylder vi jo en anelse mere, hvilket kan gøre det lidt omstændigt – men vi holdt ferie i uge 34, 35 og 36, så vi oplevede tit at være mere eller mindre alene. Til gengæld var der jo det med myggene….

SÅ – med dette i mente drog vi nord på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

actioncamping.dk bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Vi går ud fra, at du er indforstået med dette, men du kan fravælge det, hvis du ønsker det. Accepter Læs mere