I mangel af en campingvogn
Ligesom mange andre, så har vi bestilt en campingvogn – en Adria Action. Det gjorde vi i juli 2021, og nu er vi blevet lovet at den lander 27/9-2022… altså lige om lidt! Men så har vi også ventet i 14 måneder på den. Faktisk havde vi allerede planlagt sommerferien og den skulle gå til både Sverige og Norge med den nye campingvogn, men da den ikke indfandt sig som det over flere omgange var lovet, måtte vi lave planerne om. Valget faldt på et sommerhus i det svenske, på den lille ø Tjurkö, tæt på Karlskrona.
Vi drog afsted fra det nordsjællandske kl. 10 om formiddagen og nåede færgen kl. 11 fra Helsingør. Og det startede ellers godt med, at det var den forkerte brobizz der var taget med, så billetprisen blev lige doblet op…. Nå, men over kom vi og kørte fra borde blandt de første. Glæden var dog kort, for dårligt nok var vi kommet ud af færgeområdet før telefonen, og dermed også navigationen, satte ud – der var ingen dækning! For at gøre en længere og ret ophidset historie kort, viste det sig, at når man har CBB som udbyder skal man sikre sig, at der manuelt vælges operatør når man er i udlandet… det var der ingen i bilen, som var klar over. Heldigvis var der også en en iPhone med på turen og den tog fluks fat på at guide os den rigtige vej.
Vi kan godt lide, at der er tid til at nyde turen, og denne gang nød vi den ekstra meget. Vi kørte fra Helsingborg, over E22 forbi Ronneby og Karlskrona, et par ø-hop og efter 4 timers kørsel var vi der pludselig…. det mest fantastiske sted.
Tjurkö er en ø sydøst for Karlskrona og er en del af Sturkö sogn. Sammen med de andre større øer Hasslö, Aspö, Sturkö og Senoren danner øen Tjurkö en ø-ring ud for Karlskrona. Øgruppen blev anset for at være et velegnet og let forsvarligt sted til en stor flådebase, og derfor blev Karlskrona bygget på Trossö i 1680. I dag har Tjurkö omkring 250 faste indbyggere.
Tjurkø er den yderste af de 3 øer der er bundet sammen med broer, og der er ganske skønt. I gammel tid lå et af europas største stenbrud her, og der er leveret granit til flere store bygningsværker rundt i europa – bl.a. til den tyske rigsdag. Stenbruddet beskæftigede mange hundrede arbejdere – de kom fra det centrale Blekinge og det sydlige Småland. I stenbruddene var der dagarbejde, selv for dem, der ikke kunne faget. Hver dag kom folk fra de omkringliggende områder for at arbejde i stenbruddet. Stenhuggeren flyttede i takt med, at jobbene skiftede. Hans aktiv er hans håndværk, værktøj og indkvartering var til rådighed på stedet.