Møn Strandcamping
Dårligt nok var vi kommet hjem fra en fantastisk forårstur, før lysten til camping igen var der!
I Danmark er der jo mange dejlige pladser, også af den type som vi bedst kan lide – gerne uden pladsnumre, uden badeland, tivoli, hoppepude og andet hurlumhej. På Sjælland er der desværre bare ikke så mange, men der er Møn Strandcamping, og det er næsten ligeså godt. Pladsen ligger på den del af Møn, som hedder Ulvshale, helt ud til vandet og der er en utrolig dejlig natur og flot sandstrand. Området er kupperet, lettere sandet og der er masser af træer og buske til at give læ, for man ligger faktisk helt ned til stranden.
Vi besøgte pladsen i bededagene og det var et perfekt valg, da vejret viste sig fra sin rigtig gode side. Der var ikke voldsomt mange gæster, jeg vil tro pladsen var 1/3 fuld, hvilket selvfølgelig bare er et vildt gæt, men for sådan nogle som Dorte og jeg, var der ikke vildt overfyldt. Da vi bookede (noget vi helst undgår , men her var det nødvendigt) var det ud fra et luftfoto og en tegning – vi valgte den fjerneste plads, selvfølgelig -nummer 15! Det skulle vise sig, at være et nærmest perfekt valg, med udsigt i første parket til stranden og ligesindede campister som nærmeste naboer.
Åbenbart var det en eftertragtet plads, for kort efter vi var landet kom en dame og spurgte om vi skulle rejse den pågældende dag. Vi måtte med beklagelse sige, at vi havde booket den for 2 uger siden og påtænkte at blive der de næste 3 dage. Det var åbenbart “deres” plads som de boede på hvert år de var her, og netop her i bededagene havde de børnebørnene med… De fandt dog en plads tæt på legepladsen – et simplet gyngestativ, for campingpladser af denne type behøver nemlig slet ikke en legeplads, her er der masser af natur, der kan køre ethvert barn træt, og er det ikke nok kan man tage en badetur på stranden med det allerfineste hvide sand! 
Toiletter og køkkenfaciliteter er ikke af nyeste standard, men det er pænt, velholdt og rent, så der er vel ikke rigtig noget at brokke sig over her. Det er der til gengæld over tømningsmuligheder for både gråt og sort vand – med mindre man vil slæbe det op til receptionen, hvor der er indrettet tømmemulighed for AC’ere. Gråt og sort vand skal tømmes samme sted – ikke de kendte rusfrie “kummer” men derimod noget der ligner et forvokset toilet! Læg dertil at det er placeret inde i et lille uhumsk skur – har man ikke set det før – og hvor rengøringen desværre ikke lige nåede at komme forbi, og læg dertil de campere som ikke ved hvordan man gør rent efter sig…. øv. Egentligt utroligt, når jeg tænker på de rastepladser vi har været på, der tit har været lidt væk fra alfavej, og hvor pæne og rene de tømmemuligheder for sort og gråt vand har været….. måske fordi dem, der bruger dem netop disse steder, er vant til at bruge dem og ikke selv ønsker at træde ind i en andens svineri…. bare en tanke.
Naturen hernede på Møn Strandcamping er nok det som trækker mest – udover at pladsen er tæt på det man kan kalde naturcamping og dermed er befriet for pool, hoppeborg, vandland og andre vederstyggeligheder – her er ganske skønt. Og stille…. helt stille.
Først og fremmest er der jo stranden som er nærmeste nabo til pladsen, hvilket også afspejler sig i det faktum, at der er en del “tilsejlende” kajakroere der overnatter på pladsen og tillige er der campere der har kajak på taget. Stranden er med kridhvidt sand og ganske flot, og med fin sandbund – vandet var dog en anelse koldt kunne Dorte konstatere! Og så er den faktisk ganske stor, hvilket den lille campinghund satte stor pris, men da der ikke rigtig er nogle klitter i størrelse Vesterhavsstrand måtte hun finde sig i at vi havde en line på hende – den er dog 8 meter, så lidt løberi blev det dog til!
Vi kikkede lidt på kort for at se, hvad der var i nærheden, og der var dælme en ø som vi helt havde overset – Nyord hedder den, og den skulle selvfølgelig ud og se.
På naturstyrelsens hjemmeside man bl.a. læse:
Nyord omtales i Valdemar Atterdags jordebog som et glimrende sted at gå på hjortejagt. Og allerede i 1500-tallet boede der på Nyord repræsentanter for dét erhverv, som senere skulle spille en stor rolle på øen, lodsvirksomhed. I mange generationer hentede Nyords indbyggere en del af deres indtægter som fiskere og ”kendtemænd” – lodser – gennem det smalle farvand syd om Sjælland til købstaden Stege. I 1721 lod kongen lodseriet ophøje til en pligt, som var knyttet til øens gårde og huse. Hvis en gård eller et hus blev solgt, skulle køberen stille med en ny lods.
Kilde: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/ulvshale-og-nyord/historie/
Øen er ganske flad, nogle vil sige flad som pandekage, men det er dog at tage munden for fuld. Her er der mulighed for nogle fine gåture forbi de store marker med græssende kvæg, ned gennem Nyord by, hvor turister iøvrigt på skilte opfordres til kun at gå bestemte veje for ikke at genere de fastboende!!! Vi fulgte den officielle rute for at være sikker og kom ned på den lille hyggelige havn, hvor den lå 6-8 lystbåde. Et par lokale fiskere stod og rodede med deres net og værdigede os ikke et blik – det gjorde til gengæld 3 store løse hunde, som syntes den lille campinghund var en lækker sag. Nu er en gravhund slet ikke klar over hvor lille den er, hvorfor den heller ikke har problemer med at forsøge at sætte større hunde på plads. Efter hun havde fortalt alle 3, at hun var en pæn hund var de 3 store hunde faktisk ret søde ved hende.
Vi fortsatte forbi havnen, hvor et tysk par på cykler havde slået telt op og var ved at forberede et måltid, og gik videre ad den fine sti, der endte ved et lille næs – Vesternæs. En rigtig dejlig tur, som dog var lidt varm for den lille campinghund. Heldigvis kunne man komme ned til vandkanten og hun kunne få sig et lille dyp! På vejen tilbage til campingpladsen holdt vi ind ved et fugletårn…. eller var det bare et udsigtstårn? Ihvertfald var der en ganske flot udsigt deroppe fra, og hvor man netop kunne få indtrykket at øen var flad som en pandekage. Der er også et par café-muligheder, men kun det ene sted var åbent og det andet var ret besøgt så det sprang vi over og nappede eftermiddagste’en “hjemme”.
Vi får tit spørgsmålet fra kollegaer; “Hvad laver I egentlig på jeres campingture, når der nu ikke er noget at lave”? Det som tit menes er jo, at der ikke er pool, hoppepuder til ungerne, vandland og tilsvarende. Svaret er ganske enkelt – vi nyder roen der som regel er på disse pladser og så slapper vi af. Vi læser en hel del, vi går lange ture og så spiser vi Dortes lækre mad…. og det er vel det!