9. overnatning, fricamping
Øystre Slidre Rasteplass
Find det her: https://maps.app.goo.gl/iLkNUAijRo5NsnKX7 – alternativt dette link: Parkering Heimdalsmunnen
Næste morgen stod vi op til en azurblå himmel – sikke en flot dag. Vi fik spist morgenmad, nydt solen nede ved søen og gået en lille tur med campinghunden inden vi pakkede vores pik-pak.
Vi fortsatte ad Panoramavejen – husk at have kameraet opladet og klar, her er vildt flot – ud på F2476, ad E16 til Fagernes (vi sparede denne gang en tur over fjeldet), til venstre ad F51 og så er det ellers bare derud af. Og endnu engang viste den norske natur sig fra sin allerbedste side, hvor vi kom forbi små samfund og store byer som fx. Beitostølen. Man skal give sig god tid når man er på disse kanter og bare nyde det som der bydes for øjnene….
Vi var ikke de eneste turister i dette område, overhovedet ikke. Her var virkelig mange – selvfølgelig både tyskere og hollændere, men også nordmænd, hvilket faktisk var første gang vi mødte så mange af dem… men det er selvfølgelig også deres land!
Efter Beitostølen er passeret, kommer man forbi adskillige perfekte steder som egner sig til at fricampe, ikke mindre end 7 faktisk, og det kan være svært at bestemme sig, da de nærmest ligger som perler på en snor. I vores tilfælde var det dog ikke så svært igen, både fordi mange af dem allerede var fyldt op, så at sige og så lå “vores” plads længere noget længere oppe. Dog er der adskillige muligheder for bare at holde ind og ta’ en kikker!
Det gjorde vi fx. på Steinplassen – ikke et sted man vil tage ophold, da det er for skråt til det. Men her er 2 sten, 2 meget store sten som fra naturens side er placeret oven på hinanden, og de er bare utrolige, sådan som de rager op. Her mødte vi i øvrigt et dansk par, som var på tur rundt i Europa.
Vi kørte videre og nåede “vores” plads. Der er lidt forvirring om, hvad pladsen reelt hedder, derfor er begge navne medtaget her. Hvorom alting er, så er det en fantastisk plads, som ligger helt vidunderligt i 2 niveauer, med udsigt over kæmpe vidder og selvfølgelig fjeldene.
Da vi ankom var der allerede 3-4 autocampere, men der var rigeligt med plads til flere og vi fik den bedste i første parket. Vognen kom på plads og rigget til, og så skulle vi jo ud og undersøge området.
På den ene side af vejen, hvor pladsen lå, var det et kæmpe stort fladt område, gennemskåret af en flergrenet elv og beklædt med en ret tæt og lav busk, som gjorde det lidt svært at udforske området, i særdeleshed for den lille campinghund. Oprindeligt var der flere mindre pladser længere nede, men pga. de enorme nedbørsmængder der også har været her i området var der spærret af for køretøjer, men man kunne sagtens komme ned og overnatte fx. med telt hvis man vandrede. Vi undersøgte det vi kunne og trak så tilbage til vognen, hvor stolene blev hevet frem og både sol og den vilde udsigt blev nydt sammen med en god frokost.
Men roden til alt ondt er jo som bekendt dovenskab og rastløsheden indfandt sig, så vi måtte ud og undersøge området på den anden side af vejen. Her var det overhovedet ikke fladt, faktisk var det foden af Langberget, opad det gik ad spor som andre vandrere havde trådt sammen med de får som er i området. Vi kom vel et par hundrede meter op ad fjeldet og nåede adskillige højdemeter, før vi mente at det var nok! Men hold da op en udsigt over området, det var ret betagende. Vi skulle jo også ned, hvilket viste sig at være lidt mere besværligt end forventet – ingen af kunne huske ruten vi netop havde gået ad, sikkert fordi der jo ikke rigtig var en sti, men bare et spor som som ikke var specielt tydeligt. Nedad kom vi dog, godt hjulpet af campinghunden, da der her ikke var de små tætte buske. Vi rodede dog rundt flere gange i noget der lignede myr, da flere små vandløb lå under mos m.v.
Trætte efter den korte men stejle og udfordrende tur var vi tilbage og belønnede os selv med en velfortjent eftermiddags GT.
Mens vi havde været på fjeldtur var der kommet flere vogne til, herunder et par som var kørende i en personbil og simpelthen bare slog deres telt op på p-pladsen. Vi mødte også 2 danske piger, som havde været rundt i Norge i en måned og nu var på vej nordover – lidt sjovt at møde danskere her oppe på fjeldet.
Vinden tog lidt til og temperaturen faldt en del, vi er jo her oppe i lidt over 1100 moh, så når solen går ned bliver her koldt. Overtøjet kom på og vi gik en lille tur med campinghunden inden vi trak ind i vognen, jeg tror vi var de sidste udenfor. Vi mødte dog de danske piger som sad og snakkede med et fransk par, der endnu ikke var trukket indenfor men pakket godt ind. Fik en lille sludder og så trak vi også indenfor.
