Nu er vi altså ret langt oppe i fjeldene og det er grusveje der køres på. Men som tidligere nævnt, så modsat danskere, så kan nordmænd der der med grusveje. På et tidspunkt kommer man til en vejbom, hvor vejledningen er lidt kryptisk, men giv ikke op – læs stille og roligt hvad der står og find knappen, hvor der på en lille fedtet mærkat er skrevet “En dag”, tryk på den, stik dit Visakort i automaten og bommen går op! Fortsæt ad grusvejen og pludselig så kan du se den store sø – Reinsennvatntet – ligge nedenfor bakken, så at sige. Hold til højre og kør ind  på det som ligner en rasteplads, men fortsæt lidt op ad bakken hvor der er plads til 3-4 campere. Man kan dog også sagtens holde langs vandet, bare sørg for at holde så langt ude til højre, som det er muligt, så andre kan komme forbi dig.

Vi kom på plads, fik lidt frokost og så var det på med vandresko, for nu skulle vi ud og se terrænet. Vindjakkerne kom også med, da der stod en frisk og lidt kølig vind ind fra søen, sammen med en lille rygsæk med ekstra trøjer og lidt nødrationer (chokolade!!). Kortet blev studeret og vi fandt en lille vej, der gik ind i terrænet og op ad bakke. Vejen blev til en sti,  stien blev til et spor og sporet blev til….. ja, det forsvandt sådan set bare! Heldigvis havde vi ”Norgeskart Outdoors” (iPhone) (Android) som vi havde meget glæde af – også på denne lille vandretur. Campinghunden førte an og det gik over stok og sten. Det blev bare en kort tur på 6-7 km, da solen var ved at gå ned på den side af fjeldet vi befandt os på.
Der var tydelige spor fra både kvæg og får, dog hørte vi kun bjælderne i det fjerne fra får – heldigvis; Nogle år tilbage havde vi den fornøjelse, at vi på det nærmeste at blev jagtet af en flok kvæg, som jo går frit i fjeldet fra forår til efteråret hvor de hentes ind igen, og nærmest er at betragte som vilde (læs: ikke domesticeret).  Heldigvis kom en fårehyrde kørende, som kunne skræmme kvæget væk med sin bil og på den måde slap vi med skrækken…. men det er en helt anden historie!!