Gode råd var dyre – hvor pokker skulle vi så køre hen. Der blev ledt i både P4N og Stellplatz, og pludselig dukkede Max Camping op. Umiddelbart syntes jeg ikke, at navnet varslede noget specielt godt, men der blev vi godt nok klogere. Det gik både op og ned igen – vi er jo i fjeldene – og pludselig var vi der. Indkørslen virkede sådan lidt “shit – det er vidst ikke noget for os”, men vi trillede ind på pladsen og så åbenbarede den fedeste naturcamping sig bare. Her var der ingen hoppepuder, intet vandland, ingen børneklub…. der var til gengæld natur af den fineste slags i overflod.

Vi hoppede ud af bilen og med campinghunden i snor trissede vi rundt for at finde et godt sted at slå os ned. Problemet var dog, at der var andre som havde fundet frem til denne lille perle af en campingplads, hvorfor udvalget af de gode steder var en anelse begrænsede og tillige var der områder som var havde fået en hel del regn det sidste døgns tid og derfor ikke var brugbare. En god plads blev dog fundet, og vi kom på plads, hvorefter der kom  gang i et par kopper te og stolene blev hevet frem!  

Det er en flot plads, omend lidt kuperet, hvor man også kan leje små hytter, der alle ligger fint placeret og gemt væk rundt omkring, så der er privatliv. Der er også en fin servicebygning med alt til faget hørende omend lidt slidt, men det er ok og der er fint rent – og går man derop ved 21-tiden er der også masser af brandvarmt vand til et dejligt bad! Nu var vi der jo lidt sent på sæsonen og der var ikke mange børn, hvis der i det hele taget var nogen.

Klientellet var for det meste tyskere og hollændere som sædvanligt, og for størstedelen gjaldt det, at folk tydeligvis var kommet for at nyde den fantastiske natur som Norge kan tilbyde. Der var flere muligheder for vandreture, men vi blev på pladsen og bare slappede af og nød det gode vejr, indtil mørket faldt på og hvor vi trak indenfor.
Det er bestemt en plads vi sagtens kan finde på at besøge en anden gang.