I Norge har man samme muligheder som i Sverige mht. ophold i det fri – Allemansretten – og til den første fricamping var valget faldet på en lille plads ved søen Trollvatnet. Det er en p-plads inde i skoven, der bruges som udgangspunkt for vandreture. Vi spottede ikke mindre end 6 fine ture der startede fra pladsen, og på rigtig DNT-vis kunne de kombineres med etaper fra andre ruter… verdensklasse.
Vi var de eneste som overnattede på pladsen, men i løbet af dagen og aftenen var der adskillige, som kom og kørte igen. I nærheden var der også en lille shelterplads, hvor et ungt tysk par slog lejr for natten.

Efter vi fik placeret os, måtte vi ud og gå og fulgte derfor en lille grusvej, som endte ved en DNT-hytte, der på smukkeste vis lå badet i solskinnet, for enden af søen Trollsvannet. Et andet par havde også fundet vej hertil og sad ude for enden af badebroen og nød udsigten.

Der udgik flere ruter herfra og vi valgte den, som gik tilbage til pladsen, hvor vi holdt. På skiltet stod at den var 4 km lang, hvilket var fint nok, da turen indtil videre bare havde været på lidt over 2 km. Dog glemte de at fortælle om alle de højdemeter der også var…. Turen gik bogstaveligt talt over stok og sten, op og ned, men vi kom helskindet tilbage og campinghunden tog det hele i stiv pote.
Det blev te-tid og vores nye kopper fik sin fricamping-debut. Og uden at det skal lyde som en reklame, så kan de virkelig anbefales. Vi har før har brugt emaljekrus, som jo egentlig er fine nok, men varme drikke afkøles utroligt hurtigt. Det gør de ikke med de nye fra Stanley! Det skal man lige være opmærksom på de første gange man bruger dem, da man ellers risikerer at brænde tungen. Til gengæld så holder de den varme drik varm i mere end en time og her snakker vi ikke om at den er lunken, den er vitterlig ret varm.

Mørket faldt på, de sidste vandrere havde fundet tilbage til deres biler og roen faldt over os.