2. overnatning – campingplads
Frederiksten camping
Vi strøg afsted tidligt mandag morgen, med retning mod Svinesund og grænsen til Norge. Sverige er jo velsignet af, at have meget fine veje når man skal nordpå, så det gik hurtigt med at komme fremad. Vi gjorde holdt ved den bekendte Maxi ICA i Uddevalla for at handle de sidste fornødenheder inden vi kom til Norge – herunder svenskt brød som jeg er en sucker for, men også for at sikre os,at vi havde det vigtigste; Norrlands Ljus og Præstens ost!
Hjemmefra havde vi planlagt den halve rute, og den første overnatning i Norge var på Frederiksten camping. Nu vil nogle nok studse over, at vi kører ind på en “rigtig” campingplads, med det var med fuldt overlæg; Det er en gammel fæstningsby, og pladsen ligger lige op ad det primære fæstningsanlæg og med de andre bastioner indenfor gå-afstand.
Vi landede på pladsen i det fineste solskin efter at have kørt gennem selve byen, hvor en stor del af den gamle bydel er velbevaret. Vejen derop skal bare beskrives som RET stejl – og hermed får jeg nævnt en lille bekymring som har ligget og spøgt siden beslutningen om at køre til Norge blev taget.
Vi fik tjekket ind (jeps, det gør man skam på en rigtig campingplads) og anvist plads af en venlig og hyggelig fyr, der viste sig at være finne. Efter vi var kommet på plads gik vi en lille tur – eller rettere, den blev lidt lang, for vi skulle selvfølgelig op og se fæstningen med det samme…. og hvilken oplevelse. Ved indgangen til fæstningen var et større skilt, hvorpå der stod at al færdsel var på eget ansvar – der ville være stejle skråninger og flere steder var der intet hegn. Og jeg skal da love for, at det stod til troende, det med de stejle skråninger og manglende hegn….men det gjorde bare oplevelsen det større.
På vej tilbage til pladsen, kunne vi ikke undgå at bemærke alle de store amerikaner-biler, Hot Rods og amerikanske Airstreams, som var på pladsen og flere af de gamle biler med matchende flotte campingvogne. Det viste sig, at onsdag tll søndag i uge 32 var et årligt træf for netop den type biler – og indtil onsdag morgen (vi var der mandag aften) skulle de være rolige og stille efter kl. 23, men fra onsdag var der frit slag. Retteligt skal det dog nævnes, at der vitterligt var stille efter 23, men vi var glade for at køre igen tirsdag morgen!
MEN – kommer man på de kanter, og skal til videre op i Norge, kan det virkelig anbefales at tage ophold på denne plads…. selvom det er en rigtig campingplads. Som en garvet campist ville sige, så er her ordnede forhold og fine faciliteter.
