Her er plads til adskillige campere, hvor alle kan have en fin udsigt over selve elven og Rondane. Som nævnt var vejret lidt kedeligt, men regnen stoppede dog kort inden vi kom frem og da det ikke var specielt koldt udenfor, kom stolene frem og en velfortjent kop te blev brygget. Der er et flot vue op mod Rondane, som man kan nyde, og man kan også bare læne hovedet tilbage og nyde vandets sagte brusen i elven. Vi gjorde begge dele, og vandets brusen fik nærmest en lullet i søvn, men kort efter kom en større flok får forbi og hilste på. De fleste gik bare og kikkede nysgerrigt mens de græssede, men et enkelt får var ret bestemt og kom ret tæt på og stampede resolut i jorden – måske fornemmede den hunden, som heldigvis var kravlet indenfor og lå og snorkede i puderne! Da den havde afleveret sit budskab traskede den dog videre med resten af flokken.    

Det er et fint område til en lille gåtur, og vi fandt en lille sti langs elven som selvfølgelig skulle udforskes! Campinghunden gik – som sædvanligt – forrest og viste vejen. Lidt oppe ad stien, og modsat elven, var der et hegn ind mod en mark, hvor der lå nyklippet græs der var klart til at blive wrappet. På google maps kunne vi se, at det angiveligt var muligt at gå rundt om marken, så det skulle jo forsøges. Stien blev smallere og til sidst var der nærmest ikke nogen sti, men vi fortsatte fortrøstningsfuldt; hvor svært kunne det være! Vi gik yderligere et par hundrede meter gennem krattet og pludselig så vi den flok får, der besøgte os tidligere. Problemet var nu, at vi jo havde campinghunden med, hun havde heldigvis ikke fået færten af dem da vinden bar i modsat retning, men da hun er en tidligere jagthund med velbevarede jagtinstinkter, valgte vi skyndsomt at vende tilbage så der ikke skete noget.

Det var nu også blevet rigtig gråt og regnen truede igen med at stikke snuden frem, så vi trak indenfor og fordybede os i læsningen. Senere på aftenen var det tid til en gang Trivial – og gæt hvem der vandt…. igen 😉