10. overnatning, campingplads
Jotunheimen Fericenter
Find det her: https://maps.app.goo.gl/QP3VhtnV9ac1Sri17
Turen indtil nu havde været planlagt hjemmefra med overnatninger, men herfra var det kun overordnet besluttet hvordan det skulle gå. Kortet blev studeret, men vi kunne ikke rigtigt beslutte os, så vi pakkede vogne og drog afsted efter morgenmaden. Mens vi kørte kom vi forbi flere mulige steder, men når vi så nærmere på dem, var det ikke rigtig noget, lige bortset fra Besseggen Fjellpark. Pladsen som sådan er bestemt ikke specielt flot, men den ligger helt fantastisk for både vandringer og mulighed for bådsejlads på Gjende. Pladsen var dog fyldt til bristepunktet, så vi drog videre.
På et tidspunkt kommer vi frem til det som jeg vil kalde en handelsstation, som er en lille bitte købmand med alt der er nødvendigt, når man er i fjeldet, både hvad angår madvarer og det mest nødvendige udstyr. Der ligger også en lille café, så vi drejer ind og spiser lidt frokost og jeg får en Solo. Handelsstationen ligger i et vej-y, hvor vi skal til højre for at komme ned til en plads vi har fundet, Jotunheimen Fericenter. Selve ordet “feriecenter” er lidt skræmmende, men pladsen har fået fine anbefalinger, så vi drejer ind, betaler og finder et godt sted at placere os. Det er ikke specielt svært, da vi sammen med 2 andre er de eneste på pladsen – lidt underligt da den ligger ret flot, men mulighederne for gåture direkte fra pladsen er ret begrænsede, så måske det er derfor
Frokosten indtages og vi kikker lidt på kort; turen var gået forbi noget som lignede et vandfald og vi ville gerne se nærmere på det – Riddarspranget hed det. Vi kørte nogle kilometer tilbage ad vejen, vi netop var kommet, indtil der simpelthen var et skilt som viste vej. Bilen blev parkeret og nedad det gik ad en stejl vej og så kom det; en brusende elv af de store og voldsomme, hvor vandet er skummende og hvidt, og lyden intet lader stå tilbage – det var…. imponerende. Det er elven Sjoa som baner sig vej gennem kløfterne og gennem århundreder har gravet sig ned i grundfjeldet. Kommer man på disse kanter er det simpelthen et must-see.
Sagnet lyder:
Kløften har fået navn efter et sagn om Sigvat Leirholar, en af kongens rådgivere, som modtog brev fra en smuk pige som skulle giftes med ridderen Eldjarn. Pigen ville ikke gifte sig, og Sigvat bestemte sig for at befri hende. Han red til Eldjarns gård og hentede pigen. Eldjarn forfulgte dem, men måtte opgive, da Sigvat hoppede over Sjoa, hvor det nu hedder Ridderspranget.
I fotoalbummet er der flere billeder af Riddarspranget.
Tilbage på pladsen blev vognens vandtank fyldt og toiletkasetten tømt, pladsen blev udforsket, bl.a. var der servicehuset med et forholdsvis simpelt, men skam fint køkken, der var toiletter og bad, og også et samlingsrum som tydeligvis ikke rigtig blev brugt! Som tidligere nævnt var der 2 andre på pladsen – en enlig motorcyklist samt en bil med fire tyskere som tydeligvis var i området for at klatre. Senere kom der også en polsk AC samt en hel bus med noget der lignede udlændinge, der arbejde på hoteller o.lign og simpelthen boede her i sæsonen, inden de skulle tilbage til deres hjemlande – det lød på deres snak som om de også kom fra Polen. De tridsede alle ind i deres respektive hytter, og om morgenen var de væk igen, uden at man rigtig havde hørt noget til dem.