3. overnatning, stellplats

Älgå Hembygdsgård

Næste stop på turen blev en lille hembygdsgård, 125 km længere nord på og tæt på Arvika. Vi fortsatte med at køre på de små og til tid ret spændende veje (spændende når de store lastbiler kom imod os!) indtil vi nåede E45 som førte os videre forbi Åmål, hvor vi gjorde stop ved en WILLY:S for at handle. Det gik videre mod nord ad rute 175 inden den drejede af og førte over Glafsfjorden, hvor vi så fortsatte ligeud. Det er en utrolig flot vej, der går langs fjorden, så her skal man ikke have for travlt. Forholdsvis hurtigt var vi fremme og det gode vejr fulgte med…. så længe det varede.

Der er lavet en lille stellplats i tilknytning til gården, hvor det koster sølle SKr 100,00 i døgnet at holde. Der var en enkelt lille tysk VW California da vi kom, som desværre havde placeret sig så de tog den gode udsigt over fjorden, men vi tog så bare det modsatte hjørne. Der er strømudtag til et par vogne, drikkevand, der er et meget fint toilet og en udendørs opvaskeplads, samt nogle små affaldscontainere, men ingen muligheder for at tømme hverken sort eller gråt vand.

Hembygdsgården drives af en række frivillige, og heldet var at den ansvarlige tilfældigvis var der netop som vi kom. Dorte fik en god snak med ham omkring stedet og et par tips til hvad vi kunne se. Desværre havde de kun åbent i weekenden hvor man i deres lille hyggelig cafe kunne få vafler, men der var så dejligt at det ikke betød så meget…. for den dag. Vi fik stole og bord ud, campinghunden blev tøjret i 8 m. lange line til ”sit” jordspyd, hvorefter vi fik lidt frokost og en god kop the, og lod roen falde over os…. indtil myggene fandt frem til os! Heldigvis har vi den svenske ”Myggfångaren” med os, som med det samme blev tændt og sat på bordet.

Det er et område som utroligt hyggeligt og meget ”svenskt” så at sige. Man kunne næsten fornemme hvordan der ville være en lun sommereftermiddag, hvor en masse besøgende ville sidde rundt omkring i området på stole og bænke med kaffe og en kanelbulle, bare nyde udsigten over fjorden eller kikke ind i det nærliggende lille museum. Men nu var det sidst i august og ud over tyskerne i deres California var vi de eneste på pladsen. Aftenen begyndte at falde på og det var tid til lidt aftensmad, grill m.m. blev hevet frem og vi trak ned mod vandet, hvor der var nogle borde og bænke. Grillen blev tændt og menu’en stod på de lækreste burgere med tilbehør – og dertil rigtig god Why Not. Vi blev siddende indtil mørket og den tiltagende kulde drev os tilbage til vognen, hvor Dorte diskede op med en dejlig kop varm chokolade, lavet på den bedste mørke chokolade og selvfølgelig med flødeskum… masser af flødeskum!
Og så kom regnen i løbet af natten – det regnede og regnede, og det blev bare ved. Det fortsatte den følgende dag, hvor stemningen faldt lidt. Vi kunne ikke rigtig overskue at skulle pakke ned i det silende regnvejr, så beslutningen blev, at vi tog endnu en overnatning. Bøger blev læst, alle aviser blev drønet igennem, facebook blev læst nærmest fra enden til anden og yatzy terningerne blev kastet godt og grundigt – endelig, sidst på dagen holdt regnen op og vi kunne komme lidt ud inden lyset forsvandt helt.

I nærheden ligger der rester af et gammelt savværk som bestemt er et besøg værd og på stedet er der et skilt, som fortæller lidt historie om stedet. Fortsætter man ad stien, gennem området hvor savværket lå og over en lille bitte bro, kommer man frem til en stor kirke og den tilhørende store kirkegård. Vi var ikke inde på selve kirkegården, da vi ikke vidste om man måtte have hund med, men gik i stedet rundt om den og op foran kirken. Kirken er åben i dagtimerne, men det var aften da vi kom til den, så vi måtte gå med uforrettet sag.
Stien fortsatte rundt om kirke og kirkegård og endte tilbage ved hembygdsgården. Efter et godt aftensmåltid tørnede vi ind og fik en god nats søvn inden vi skulle videre.