5. overnatning, fricamping
Finnsjön
Vågnede lidt i syv…. der var helt stille omkring os, alle lå og sov i deres vogne. Slumrede til 7:30 og så stod vi op – campinghunden gad heller ikke ligge mere og ville ud.
Vi har en arbejdsfordeling der siger, at den ene går med hunden om morgenen, mens den anden ordner vognen og gør klar til morgenmad imens, det virker fint hos os. Og her til morgen ville vi tidligt afsted; det var et hyggeligt sted med flinke mennesker omkring os og en værtinde som var vældig sød – men helt ærligt, så synes vi bedst om at der ikke er så mange mennesker de steder vi lægger os, så vi måtte ud og fricampe igen!
Aftenen inden havde vi “researched” pladser på P4N og fundet et helt fantastisk sted ned til søen Finnsjön. Vi drog afsted efter vognen var pakket ned og kom godt derudaf.
Vi læner os op ad Google Maps til at guide os den rigtige vej, og det plejer altid at virke fint. Det gjorde det også denne gang, men da vejene blev mindre og mindre og til sidst (endnu en gang!) blev til grusveje, var vi sikre på at det var gået galt. 8 km ad grusveje – nu skal det lige nævnes, at svenske grusveje ikke er som danske, for det kan vi ikke finde ud af – kan godt være lang tid, da man typisk, med en CV bag på, ikke kører meget mere end 40-45 stykker, men frem kom vi…. og sikke et sted!
Det er nok det fedeste sted vi har overnattet, i skoven og lige ned til den fineste sø. Det er en plads, som det ser ud til at en del lokale kommer på, således også denne dag, som var pinsedag, hvor der var 2 biler parkeret og yderligere en kom til lidt senere. Men det var intet problem og alle hilste pænt på os.
Her er et fit ildsted med stor grillrist, bænke og klippestykker man kan sidde på, her er 2 robåde man kan låne…. og så er her bare helt, helt stille, bortset fra vindens susen i træerne og fuglenes kvidren! Går man ned mod vandet, ender man på nogle store klippestykker som skråner ganske svagt ud i vandet, og da vi kom, var de helt varme af solen. Her sad vi og nød eftermiddagsteen, mens vi stirrede ud over vandet og bare nød den fantastiske udsigt – her er virkelig dejligt.
Men, og der er et men og det er myggene! Da solen gik ned kom der endnu flere myg – vi var efterhånden vant til dem, men denne gang blev det værre hvorfor vi måtte trække indenfor. Her hyggede vi os med Trivial Pursuit (det er vi ret vilde med når vi er på tur) og lidt læsning, men trætheden overmandede os og vi krøb til køjs..