5. og 6. overnatning – campingplads
Blankaholm Naturcamping
Næste morgen gik vi en lille tur, men da området for det meste var indhegnede marker o.lign. vendte vi hurtigt om, efter Mille havde gjort det hun skulle, afregnede med værten og drog videre.
Vi ville holde os lidt væk fra de store veje for at køre sydover mod Blankaholm Naturcamping. En plads vi havde kikket på tidligere, men da vi syntes vi ville blive oppe i området omkring Norrköping blev den skudt lidt til siden. Nu passede det dog med tiden, hvorfor den var oplagt – det med de små veje holdt dog ikke længe, da vi hurtigt kom ud på E22, men den førte os sikkert frem til området Blankaholm. En lille bitte og meget hyggelig by, hvor alt desværre var lukket – vi kom vel lidt udenfor sæsonen.
Google Maps er vores tro vejviser på vores ture rundt med den lille Action og den sørger altid for, at vi kommer ad de rette veje frem til vores bestemmelsessted og denne gang var ingen udtagelse. Og dog, for det virkede til at vi kom ind ad bagvejen, hvilket ikke gjorde pladsen den store tjeneste! Den virkede nedslidt og nærmest forladt, og de eneste vogne der var på pladsen var tomme fastliggere. Var det ikke for Dortes stædighed, var vi nok vendt om med et samme, men vi trillede lidt længere ind på pladsen og godt for det. Jeg havde skrevet lidt frem og tilbage med værten, der anbefalede 2 pladser som vi tog i øjesyn; den første var i nærheden af fastliggerne og var ikke specielt interessant, men den anden tog nærmest pusten fra os – den lå helt ned til vandet, Blankaviken, havde sol det meste af tiden og hele 2 terrasser!
Vi fik bil og campingvogn på plads, stole hevet ud og fyldt 2 glas med lidt velfortjent rosé og placerede os på den nederste terrasse og nød de varmende stråler fra solen. Mille havde samtidig travlt med at tage pladsen i øjesyn, men traskede hurtigt ned til os! Mens vi sad og nød udsigten, kom værten pludseligt forbi – Hejsan, råbte han på svensk med underliggende tysk accent.
Om han mødte sin – angiveligt – svenske hustru i Sverige eller Tyskland står lidt hen i det uvisse, men en pudsig fætter var han, der fortalte om alle områdets herligheder samt den nærliggende nationalpark. Da vi var lidt i tvivl om vi ville blive her 2 nætter eller fortsætte næste morgen, nøjedes vi med at betale for en enkelt. Efter udforskning af pladsen, som i øvrigt viste at vi var de eneste gæster, trak vi os tilbage til vognen.
Næste formiddag blev vi enige om, at nappe endnu en overnatning, for der var jo den der nationalpark, som værten havde omtalt med stolthed i stemmen og den skulle udforskes. Og det blev den så og det gik ret hurtigt, da det viste sig at den ikke var meget større end en fodboldbane!! Men set den fik vi da….. Til gengæld har byen en lille, men moderne lystbådehavn med både restaurant, ishus m.m., som desværre var lukket da vi kom udenfor sæsonen og tillige var man ved at anlægge en ställplats til 8-10 campere, hvilket tyder på fremsynethed!! Det er en hyggelig by med venlige mennesker, dog ikke så mange muligheder for gåture i området. Dagen endte med, at Dorte seriøst blev kørt ud af Trival-pladen inden vi gik til køjs.