Nyd den ultimative frihed til at køre ud i naturen..
Men der er jo lige det med alt det praktiske. Når man camperer uden for campingpladserne, har man sjældent adgang til at tømme sort og gråt vand, lidt nemmere kan adgang til frisk vand dog være. Men hvad med lys og varme? Og gas?
Nyd den ultimative frihed til at køre ud i naturen… lige meget hvor du vil hen
Men der er jo lige det med alt det praktiske. Når man camperer uden for campingpladserne, har man ikke altid adgang til at tømme sort og gråt vand, lidt nemmere kan adgang til frisk vand dog være. Men hvad med lys og varme? Og gas? Læs med her og se om du bliver lidt klogere.
Alt dette vil jeg forsøge at gennemgå her, omend der findes en hel del på internettet, som beskriver det. Tit er det dog ud fra en vinkel, der ikke altid passer til os med en lille Action eller tilsvarende lille CV på slæb.
Jeg kan jo kun gå ud fra vores situation og de behov vi har – vi er 2 voksne og den lille campinghund – og de matcher ikke nødvendigvis med de behov andre måtte have;
EL: Vi har intet TV med og heller ikke “spillemaskiner”, der skal oplades 2 telefoner og 2 tablets, der er 7 LED lamper der lyser lidt på skift, en vandpumpe, gasblus samt køleskab og Thruma varmeblæser som tænder en lille flamme ved behov.
Gas: Der bruges gas i køleskab og madlavning ind i vognen.
Vand: Vi forlader os ikke den indbyggede vandtank, men har 2 dunke der er godkendt til madvarer med, på hhv. 12 og 20 liter. Vi har dog lidt vand i den indbyggede tank til håndvask og opvask.
Og så er der jo det som man gerne vil af med – gråt vand (spildevand fra vask), sort vand (toilet kassette) og affald.
Lad os starte med det sidste først – det vi godt vil af med, og som mange “frygter” og som fylder mest når man er “ny fricamper” og tidligere ikke har brugt toilettet in sin CV
!
Når vi er på tur i Sverige og Norge og har fundet de omtrentlige områder hvor vi påtænker at overnatte, er som regel næste punkt at finde mulighederne for at tømme og fylde.
Det svenske Trafikverket har til hjælp udgivet dette fantastiske kort – https://www.trafikverket.se/trafikinformation/vag/?map_x=491867.18106&map_y=6905112.05877&map_z=1&map_l=100010000000000 – som viser alle rastepladser i Sverige og hvor man kan se hvilke pladser der fx. har tømmemuligheder – vældigt praktisk. Tillige kan man på sydsverige.dk købe en GPX-fil som viser alle rastepladser langs de svenske veje, og er man lidt ferm kan man også lægge det ind i google maps – også vældigt praktisk!
Tilsvarende når det gælder Norge er der også hjælp at hente. Her hedder det Statens Vegvesen og de har også samme hjælpe til os campere:
https://www.vegvesen.no/trafikk/kart#/?lat=65&lng=15&zoom=3&layer=ras,fer,tra,ctv – her kan man også se rastepladser, vejmeldinger, webcam og meget mere.
Og for begge lande gælder, at der findes masser af alternativer til ovenstående, så det er bare at få søgt Internettet igennem!!
Det kan være ret stressende at køre rundt med en fyldt toiletcasette, så sørg for at få den tømt ved enhver given lejlighed – og lige for at runde dette emne af, så vær opmærksom på at på flere hembygdsgårde er det IKKE tilladt at tømme casetten i et evt. toilet, da det tit ikke ville kunne tage det, så at sige! I begge lande kan man langs de større veje tit finde specielt indrettede pladser, hvor der kan tømmes – se billedet fra netop sådan en plads et stede i Norge.
Og når vi er ved emnet er her lige et par tip:
– Øv dig! Er det første gang en toiletcassette skal håndteres, hvilket det tit er, hvis man kun har camperet på rigtige campingpladse